Retvisende retningslinjer, tak...
- Mati Reese
- Mar 29, 2021
- 3 min read
Updated: Apr 6, 2021

Nu er det nok! Jeg vågnede i går morges til overskrifter i nyhederne om at ”Sundhedsmyndighederne vil give de vaccinerede krammet tilbage”, hvilket vil sige at så længe man er fuldt vaccineret må man godt kramme andre fuldt vaccinerede - indenfor private hjem. Nu er jeg simpelthen træt af sundhedsmyndighedernes og politikernes fuldkommen gakkede, modstridende, tvetydige, diffuse og i grunden manipulerende ”retningslinjer” eller i min optik retningsløse linjer. Den retningslinje, at fuldt vaccinerede må kramme – i private hjem – er i bedste fald totalt misvisende, manipulerende og ensidigt formuleret, hvis man tager udgangspunkt i logik og de faktiske tal, der understøtter den sikkerhed, der ligger i vaccination ktr. testning.
Overskriften giver indtryk af, at vaccination sikrer mod smitte - og insinuerer, at det i hvert fald er mere sikkert at kramme de vaccinerede end de testede. De er der intet – intet - der entydigt tyder på. De undlader at tage højde for mange faktorer såsom vaccinationstidspunkt, testtype, prætest sandsynlighed, vaccine type, alder på de vaccinerede, tidligere smitte, immunitetsvarighed og meget andet. Det er langt fra i alle situationer, at vaccinerede er mindre smitsomme end negativt testede. Hvis man tager udgangspunkt i den spinkle, men dog foreliggende, forskning på området, ville retningslinjen være mere retvisende, hvis der stod ”De vaccinerede og de hygiejnebevidste socialt distancerende symptomfrie nyligt negativt PCR-testede må kramme… ”. Den havde endda måske været endnu mere retvisende, hvis man helt havde undladt de vaccinerede og kun skrevet den sidste gruppe! Faktum er, at hvis man sammenligner sikkerhed ved vaccination og sikkerhed ved testning, så er forskellen absolut ikke klar og entydig. Tallene muliggør, at man sagtens kan forestille sig et scenarie hvor det er mere sandsynligt at to ikke-testede, ikke-hygiejnebevidste, ikke-socialt distancerende, symptombærende, svagelige ældre menneske, der er blevet blevet vaccineret for 4 måneder siden, krammer og smitter hinanden i et privat hjem end at to ikke-vaccinerede, hygiejne bevidste socialt distancerende symptomfrie nyligt negativt PCR-testede raske yngre mennesker der krammer hinanden i det offentlige rum. Det vi i virkeligheden skal tage stilling til her er sandsynlighed for smittefrihed og faktum er, at sandsynlighed for smittefrihed (SF2) kan være meget højere hos den anden gruppe end det første.
Skitseret meget enkelt er det sådan, at de mest anvendte vaccinerer beskytter mellem 79% og 85% mod indlæggelseskrævende COVID-19. Faktum er, at SF2 er en parameter, som man også skal forholde sig til før man på så rundhåndede og misvisende vis uddeler gaver til de vaccinerede, vel at mærke helt uden at fremhæve den afgørende betydning at SF2, via bl.a. testning, også har i den sammenhæng.
Her sammenholder vi smittebeskyttelsen (som forholder sig vaccinen alene), på den ene hånd, og sandsynligheden for smittefrihed (som omfatter en evt. vaccination og adfærd). Sandsynligheden for smittefrihed i en negativ PCR-test hos en med en lille prætest sandsynlighed for smitte (PTS) – altså en, der bl.a. social distancerer, følger de hygiejniske retningslinjer og undlader at omgås smittede – kan nærme sig 100%, hvilket i værste fald matcher en formodet SF2 hos vaccinerede, med en stor PSF . Sandsynligheden for falsk-negative svar falder markant og helt ned til 1%, jo laver en persons PSF2 er. Det vil sige, at der er 99% sandsynlighed for, at personen ikke er corona-smittet, hvilket formodentligt er MEGET mere end man kan sige om en vaccineret med en høj PTS.
Hos nogle holder den omtalte vaccinebeskyttelse måske 4 måneder, hos andre 6 måneder eller længere, ligesom med mennesker der har været coronasmittede. Hvorfor giver sundhedsmyndighederne ikke disse grupper krammet tilbage, indendøre eller ud i det frie. Det er useriøst og i bedste fald fordrejende, at sundhedsmyndighederne, af politisk pres, et godt myndighedshjerte eller egen coronatræthed slynger om sig med sådan ”retningslinjer”.
Det er manipulerende fordi det implicerer ”Hvis du vil have krammet tilbage, skal du lade dig vaccinere” , samtidig med at giver indtryk af, fordi det udelukker andre ligeså ”sikre” grupper, at vaccination alene sikrer bedst mod smitte.
Trods det, at vaccination handler om beskyttelse og testning handling om spredning, så handler de begge om forebyggelse, hvor begges virksomhed beror på skøn, der bygger på mange variabler. Vaccinering og testningen bruger man som redskaber til justering af samfundets åbningsgrad og omfanget af borgernes omgang med hinanden. Derfor er det vigtigt, at de parametre vi bruger er nuancerede og retvisende. Af den grund er, vil en beregning af SF2 være en bedre parameter at afstikke omgangsretningslinjer ud fra end blot hvorvidt man er vaccineret eller ej. Når en evidensbaseret redskab for måling af SF2, så vidt vides, ikke er udviklet endnu, må PCR-testning og PTS, alt andet lige, formodes at være mere retvisende end vaccination. Hvor misvisende og hvor lidt overbevisende er det, at sundhedsmyndighederne udstikker retningslinjer, ud fra noget, der er så lidt retvisende.
Links
The estimation of diagnostic accuracy of tests for COVID-19: A scoping reviewFalse Negative Tests for SARS-CoV-2 Infection — Challenges and Implications | NEJMThe COVID-19 PCR Test Is Reliable Despite the Commotion About Ct Values | Office for Science and Society - McGill University
Comments